Christina Stavngaard er certificeret kliniker i sportsfysioterapi og har arbejdet som fysioterapeut i 18 år.

Hun er uddannet i København i 2002 og gennemførte i 2017 Diploma in Sports Physical Therapies under IOC – International Olympic Commitee.

Christina har mange års erfaring med genoptræning efter operationer i både skulder, hofte, knæ og ankel såvel som forskellige overbelastningsproblematikker.

Ved siden af arbejdet som fysioterapeut er hun ansat som sagkyndig i Styrelsen for Patientklager og er en del af censorkorpset for fysioterapeutskolerne. I det senere år, har hun stået for undervisning af kommunalt ansatte fysioterapeuter. Dette har b.la. inkluderet udarbejdelse af genoptræningsforløbsbeskrivelser indenfor menisk operation, achillesseneruptur og korsbåndsrekonstruktion.

Christina bestræber sig på kontinuerligt at blive bedre og mere vidende inden for sit felt og er løbende i gang med at dygtiggøre sig på forskellige områder. Hun har senest færdiggjort en kursusrække indenfor diagnosticering og behandling af seneskader i underekstremiteterne.

Christina har en stor passion for træning. Hun anvender en aktiv og evidensbaseret tilgang til sine patienter og har altid patientens mål og præferencer for øje.

Christina glæder sig til at kunne hjælpe dig på klinikken.

Christina kan træffes på klinikken følgende dage:
Mandag: 9-16
Tirsdag: 7-14
Onsdag: 13-19
Torsdag: 7-14
Fredag: 11-17
Hver 3. lørdag: 9-16