Hugo er 22 år gammel og er igang med at uddanne sig til fysioterapeut ved Københavns Professionshøjskole, hvor han på nuværende tidspunkt går på 4.semester. Hugo har altså være meget fascineret af kroppens anatomi, menneskets psykologi og bevægelse. Derudover har han en særlig stor interesse for individuel rehabilitering og genoptræning af sports-udøvere.

Hugo har gennem sine børne- og ungdomsår dyrket både svømning, golf, cykling og fodbold. Gennem de seneste 8 år har Hugo arbejdet som fodboldtræner og i 2018 blev han certificeret fodboldtræner ved DBU, da han fik sin UEFA B-licens.

Studiejobbet hos ProAlign giver Hugo en unik mulighed for at opnå større indsigt i, samt øge sine kompetencer, både fagligt og praktisk, i forbindelse med individuelle patientforløb. Hugo beskriver sig selv som engageret, positiv og pligtopfyldende, med stort fokus på hele tiden at dygtiggøre sig inden for det fysioterapeutiske felt.