Efterfødselstræning med baby i Grøndal Multicenter
En graviditet og fødsel er hård ved kroppen, og det er derfor vigtigt at træne kroppen efterfølgende for at få en god stærk bækkenbund og komme tilbage i god form – måske endda en bedre form end før graviditeten.
Efterfødselstræning har fokus på de vigtigste områder efter en graviditet og henvender sig til nybragte mødre. Du kan starte 6 uger efter en ukompliceret fødsel, 8 uger efter kejsersnit og helst efter dit efterfødselstjek hos lægen.
5 hurtige til hvorfor du skal deltage:
- En stærk bækkenbund giver et bedre sexliv
- En stærk bækkenbund giver en flottere holdning
- En stærk bækkenbund sænker risikoen for inkontinens
- En stærk bækkenbund reducerer risikoen for bækkenbundsløsning
- En stærk bækkenbund giver stærk og flad mave
Hvorfor skal du træne med dit barn?
I 2017 blev der foretaget en videnskabelig kortlægning af den fysiske aktivitet for børn fra 0-4 år. Undersøgelsen viste, at det er gavnligt selv fra de helt spæde år at lave motoriske øvelser som fx. rulle-, orienterings-, sansnings (vestibular)- og styrkeøvelser. Dette påvirker nemlig ikke bare barnets fysiske færdigheder, men også helbredet og de kognitive færdigheder på lang sigt.
Kom sikkert og sjovt i gang efter fødsel og træn sammen med din baby!
- Tid: Mandag kl. 11.00 – 12.00
- Instruktør: Fysioterapeut
- Pris: 2.000,- (klippekort 10 sessioner)
- Tilmelding: dn@proalign.dk
- Max antal på holdet: 8 mødre
Der vil blive taget hensyn til baby og mor. Amning, bleskift osv. er tilladt og der vil være lav, rolig musik.