Hoftesmerter og lyskesmerter
Undersøgelse og behandling af hoftesmerter og lyskesmerter
Hofte og Lyskesmerter er et hyppigt problem hos idrætsudøvere, især indenfor idrætsgrene som fodbold og ishockey. Skaderne opstår i muskelsene-tilhæftninger, hofteled og i bækkenregionens knogler. Lyskesmerter optræder hyppigst hos mandlige atleter, med undtagelse af få specifikke tilstande såsom træthedsbrud i bækken- og hofte-knoglerne, der oftest ses hos kvinder. Problemstillinger i selve hofteleddet såsom femuro-acetabular impingement syndrom (FAIS) med tilhørende ledlæbe og bruskskade er mest almindeligt hos atleter, der ikke er i voksealderen.
Hos den unge idrætsudøver er vækstzonerne (apofyserne) omkring muskelsene-tilhæftningerne i hofte/lyske regionen særligt sårbare over for fysisk aktivitet og belastning, især i den periode hvor atleten vokser allermest (vækstspurten). Fysisk aktivitet med store belastninger såsom spark og sprint kan resultere i afrivningsfrakturer, da vækstzonen er svagere end det omkringliggende knogle- og sene-væv. Overbelastning og irritation af vækstzonerne, bør derfor overvejes som differentialdiagnose hos yngre idrætsudøvere.
Akutte skader i lyskeregion forekommer hyppigst i i både inderlår og hoftebøjere. En akut muskel-seneskade i inderlåret opstår normalt under spark, pludselige retningsændringer, eller i forbindelse med kraftige accelerationer/decelerationer, såsom sprint og vendinger. Overbelastningsskader i lysken opstår derimod ofte mere gradvist og involverer oftere sener og knogle i området. De fleste overbelastningsskader i lyskeregionen er oftest relateret til gentagne bevægelser og for stor eller hurtig forceren af trænings- og/eller konkurrencemængde.
Hofteskade og lyskeskade
Hos ProAlign er vi førende indenfor behandling af hofteskader, lyskeskader og baglårsskader. Især fodbold og ishockey er sportsgrene, hvor der stilles særlige krav til en stærk og velkoordineret hofte/lyskeregion. Andre udsatte grupper er atletikudøvere, gymnaster, svømmere og dansere.
Vi arbejder både med forebyggelse og behandling af disse skadestyper med fokus på at undgå at de bliver langvarige og kroniske problemstillinger. Kristian Thorborg, som arbejder på klinikken, forsker i denne type idrætsskader på Hvidovre Hospital, og vi har et nært samarbejde med førende internationale forskere på området.
Typiske skader
- Akutte og kroniske muskel-seneskader i lyskeregionen
- Stressfrakturer (træthedsbrud) og avulsionsfrakturer (sene-knogle afrivning) i bækkenregionen
- Hofteledsskader (debuterer ofte som lyskesmerter)
- Hoftedysplasi (debuterer ofte som lyskesmerter)
- Akutte og kroniske skader i baglåret (fibersprængning og seneoverbelastning)
Den kliniske undersøgelse hos idrætsfysioterapeuten
Man skal være opmærksom på symptomer fra indre organer fra både mave og bækkenregion, da smerte og sygdomme fra disse strukturer kan minde om lyskesmerter der stammer fra muskler og led. Hvis der er mistanke om en mere alvorlig underliggende sygdomstilstande, skal specifik billeddiagnostik altid udføres. Derudover skal der i undersøgelsen også screenes for om lyskesmerterne kan stamme fra ryg og/eller sacroiliacaled.
Man klassificerer lyskesmerterne i 4 overordnede kliniske enheder, nemlig; adduktor-, pubis-, inguinal- og iliopsoas-relaterede lyskesmerter. Genkendelig smerte hos idrætsudøveren i forbindelse med palpation af specifikke anatomiske strukturer anvendes til at definere den specifikke kliniske enhed. Sportsbrok er en betegnelse, der fejlagtigt anvendes om patienter med inguinal-relaterede lyskesmerter. Der er imidlertid ikke tale om et reelt brok, men oftest en overbelastningstilstand eller læsion svarende til inguinalkanalens bagvæg. Den mest hyppige skade er dog smerter relateret til adduktorer og der hvor de hæfter på symfyseknoglen. For atleter med symptomer og kliniske fund, der let kan klassificeres i en eller flere af de fire definerede kliniske enheder (adduktor-, pubis-, inguinal- eller iliopsoas-relaterede lyskesmerter), er der på nuværende tidspunkt ingen dokumentation for, at billeddiagnostik kan addere yderligere til undersøgelsen i forhold til at specificere diagnosen og bedre prognosen.
Men i tilfælde om mistanke om skade på hofteleddet er supplerende billeddiagnostik nødvendig, herunder røntgen vurdering af om knogleforandringer omkring hofteledddet er tilstede. Tilstedeværelsen af hofteskåls forandringer i form af dysplasi eller øget knofledannelse på ledhovedet (cam) er forbundet med en øget risiko for artroseudvikling i hoften. Fysioterapeuten kan vurdere om patienten skal sendes videre til relevant billeddiagnostik.
Vi er stolte af vores kollega fysioterapeut Phd. Kristian Thorborg, der har lavet en stor undersøgelse af lyskesmerter blandt sportsfolk sammen med MD. Per Hömlich
Har du lyske- eller hoftesmerter så book tid til en undersøgelse hos Kristian Thorborg.
Behandling hos idrætsfysioterapeuten
Generelt anbefales træning, med evt. supplerende manuel behandling til atleter med lyskesmerter. Længerevarende træningsbaseret behandling vil i mange tilfælde give tilfredsstillende resultater, men det krævet opfølgning, tålmodighed og vedholdenhed fra både behandler og patient. For atleter med adduktor-relaterede lyskesmerter er der evidens for at en superviseret aktiv øvelsesbaseret tilgang giver idrætsudøvere større succes med tilbagevenden til sport, i sammenligning med en mere passiv tilgang (baseret på modaliteter såsom massage, stræk og el-terapi). Anvendelse af supplerende behandling til en aktiv træningsbehandling i form af manuel behandling ser ud til at resultere i en hurtigere tilbagevenden til at sport end ved træningsbehandling alene.
Behandlingsstrategier for lyskesmerter, der stammer fra hofteledsproblemer (specifikt FAIS), omfatter rehabilitering (såsom fysioterapi og træning), medicin og/eller kirurgi (især artroskopi) Der er pt. ikke noget, der understøtter en betydelig effekt af kirurgi sammenlignet med ikke-kirurgisk behandling så også her bør fysioterapi/træning være den primære behandlingstilgang til idrætsudøvere med hofte og lyskesmerter. Patienter som ikke responderer på denne behandling, bør revurderes i forhold til diagnose og optimalt behandlingsvalg. Operation kan i nogle tilfælde komme på tale, men kan og bør undgås i langt de fleste tilfælde.
FAQ
Hoftesmerter og lyskesmerter dækker over mange forskellige sygdomstilstande, så søg idrætsfysioterapeut tidligt for at få det vurderet og stillet den rigtige diagnose.
Forebyggelse af hoftesmerter og lyskesmerter er vigtigt hos idrætsudøvere der dyrker sport med spark og retningsskift, da disse skader kan forårsage gener der kan blive langvarige og nedsætter præstation og aktivitetsniveau betydeligt. Dette kan idrætsfysioterapeuten hjælpe med.
De akutte skader kommer sig ofte hurtigt, indenfor 1-3 uger, men især i voksealderen kan de dække over mere længerevarende tilstande og kan indbefatte skader og overbelastninger på vækstzoner, som skal adresseres tidligt og korrekt.
Længerevarende hoftesmerter og lyskesmerter som ikke går i sig selv (dvs. af mere end 6 ugers varighed), skal tilses af en idrætsfysioterapeut. En træningsbaseret tilgang med fokus på at genoprette styrke og koordination af muskler og sener omkring bækkenet har vist at have den bedste effekt, men kan tage 6-8 uger, før effekten begynder at slå igennem.