Florian Baffet Gomes
Florian er fysioterapeut med en cand.scient. i fysioterapi fra ESSATLA (Universidad Atlântica, Lissabon, Portugal).
Han har en stor passion for sport og fysioterapi og brænder for at hjælpe mennesker med deres problematikker – uanset om der er tale om udfordringer i hverdagen eller sportsrelaterede skader.
Med en baggrund som rugbyspiller på højt niveau i Frankrig hos Union Bordeaux-Bègles samt som professionel wrestler (FRPW, Bordeaux) har Florian opnået en stærk forståelse for kroppen, belastninger i sport og de udfordringer, atleter møder. Denne erfaring giver ham en særlig indsigt i, hvordan skader opstår – og hvordan man bedst kommer tilbage til sit optimale niveau.
Florian arbejder med en grundig og helhedsorienteret tilgang, hvor manuel behandling, målrettede øvelser og individuel rådgivning kombineres.
Gennem sin kandidatuddannelse har han specialiseret sig i manuelle teknikker og har tilegnet sig evidensbaseret viden i samarbejde med førende forskere og klinikere i Frankrig og Portugal.
Han har arbejdet med verdens største rugbyklubber, herunder Stade Toulousain Rugby, samt på klinikker med både professionelle og ambitiøse amatøratleter i Frankrig og Portugal. I Danmark har han opnået solid erfaring gennem sit arbejde med Skovshoved IF samt klinisk arbejde med almindelige hverdagsrelaterede problematikker.
Hos Pro Align møder du en engageret, grundig og jordnær fysioterapeut. Florian bruger al sin viden og erfaring til at tilrettelægge et individuelt behandlingsforløb med fokus på både manuel behandling og aktiv genoptræning.
Når Florian ikke arbejder, finder du ham typisk til træning i fitnesscenteret eller på atletikbanen med sprinttræning. Som franskmand nyder han også god mad og et glas vin – naturligvis med måde.
Med Florian får du en forståelig, ærlig og nærværende dialog, hvor du lærer din krop og dine problematikker bedre at kende.
Florian taler flydende dansk samt engelsk, fransk og portugisisk.