Søg

Maria Darré Bruun

Maria blev færdiguddannet fysioterapeut i juni 2024 og er efterfølgende startet på osteopatuddannelsen, Master of Science in Osteopathy.

Hun har en stor passion for kroppens funktion og interesse i at hjælpe den – både gennem forebyggelse og genoptræning efter skader. Uanset om det drejer sig om små eller store skavanker, har Maria ekspertisen til at hjælpe patienter på alle niveauer.

Siden hun var 5 år gammel, har Maria dyrket springgymnastik (Team Gym) på højt niveau og har deltaget i flere mesterskaber. Sportsskader er derfor noget, hun kender godt, da hun har prøvet det på egen krop. Maria arbejder som fast fysioterapeut i Hvidovre Gymnastikforening, hvor hun hjælper gymnaster med både skader og genoptræning. Derudover er hun tilknyttet Skovshoved Idrætsforening, hvor hun især arbejder med tennis- og badmintonspillere.

Maria dyrker selv Crossfit, styrketræning og løb, og hendes erfaring dækker en bred vifte af sportsgrene. Denne alsidige viden gør hende i stand til at hjælpe både atleter og patienter, uanset om de er nybegyndere eller erfarne.