Nyheder Tilbage

Christina Ramos er certificeret kliniker i sportsfysioterapi og en af Danmarks dygtigste idrætsfysser. Hun har mange års erfaring og har taget, hvad der er af uddannelser, men det lå faktisk slet ikke i kortene, at hun skulle ende med at blive specialist i idrætsskader.

Hvorfor valgte du at blive idrætsfysio?

Jeg er gammel håndboldpige og har spillet spillet divisionshåndbold i mange år i Ajax Farum og Gladsaxe HG. Jeg tror, jeg gik og blev lidt fascineret af de “magiske” sportsfysser, der kunne trylle spillerne tilbage på banen på ingen tid efter en skade.

Hvorfor ProAlign?

–  Jeg så, at Dorte søgte en behandler. Dorte er jo et stort navn indenfor idrætsfysioterapien i Danmark, og jeg kan ikke forestille mig et bedre fagligt miljø end her på klinikken. Her kan jeg sparre med de bedste. Det er også fedt, at vi kan tilbyde en række unikke behandlingsmuligheder med bl.a. Huber 360 og Alter G, som kan give patienterne bedre og hurtigere genoptræning. 

– Jeg behandler fx. i øjeblikket en patient med korsbåndsskade. Her bruger jeg bl.a. neuromuskulær el-stimulation (NMES) til at stimulere knæets muskler. El-stimulationen øger musklernes blodcirkulationen og frigiver endorfiner i kroppen, så smerten lindres og der kan trænes hårdere. Jeg har også brugt Alter G-løbebåndet i genoptræningen. Her løber man i et lufttomt rum og kan derfor starte op med løb tidligere i genoptræningen. Disse værktøjer er fantastiske at have til rådighed.

–  Dorte sætter også pris på, at jeg holder et højt fagligt niveau – at jeg er censor på fysioterapeutuddannelsen og sagkyndig i Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor jeg behandler ankesager i forbindelse med behandlinger hos fysioterapeuter. Det gør jo, at man er bevidst om sin egen praksis.

Hvad lavede du inden, du kom til ProAlign?

Da jeg var færdig som fysioterapeut, søgte jeg ind på en hospitalsklinik, der behandler rygmarvsskader. Det er et højt specialiseret område, hvor man arbejder med patienter, der har intakt hjerne men lammet krop. Det var spændende, og jeg overvejede længe om jeg skulle kaste mig over dette speciale. Men jeg har altid drømt om at blive idrætsfys, så jeg endte i en stilling på idrætsambulatoriet på Bispebjerg Hospital. Da kommunalreformen flyttede genoptræningen ud i kommunerne, blev jeg tvunget til at rykke videre og fik job i Københavns Kommune. Her var jeg i en årrække faglig vejleder for fysioterapeuterne i i Sundhedshuset på Nørrebro, hvor vi havde særlig fokus på genoptræning af idrætsskader.

Hvordan er du blevet sportsfys?

Via praksis og videreuddannelse. Jeg har taget en del overbygningsuddannelser – bla. Fysioterapeutuddannelsens Idrætseksamen og Del A-eksamen som idrætsfysioterapeut. Desuden har jeg taget IOCs 2- årige uddannelse i Sports Physical Therapy.

Hvad kan gøre dig glad som behandler?

Når en patient bliver rask trods alle odds. Jeg har lige nu en patient, der var så uheldig at brække foden og anklen samtidig. Patienten kom sig efter lang tids hård genoptræning og begyndte at løbe, hvorefter hun brækker anklen igen. I anden omgang var prognosen meget dårlig, og vi indstillede os på, at hun ikke kom til at løbe igen. Men patienten holdt gejsten oppe og kæmpede, og nu løber hun igen. Det er et supergodt samarbejde. Patienten gør det, hun bliver bedt om og holder fast – både når det gør ondt, men også når det begynder at gå bedre, hvor mange har tendens til at slække på træningen.

Hvad er din vigtigste rolle som behandler?

Jeg ser mig selv som facilitator for patienterne. Min behandling kan fjerne smerter og rette ubalancer, men lige så vigtigt er, at jeg kan give motivation, retning og rammer for patientens egen genoptræning. Det er i høj grad patientens egen indre motivation, der er afgørende for behandlingens succes. Det, der sker mellem behandlingerne, er lige så vigtigt, som det der sker under behandlingen.

Dyrker du selv sport?

Jeg dyrker Cross Fit, men jeg troede faktisk, at jeg var færdig med sport. Jeg var i mange år håndboldmålmand, men blev ramt i hovedet af en bold og fik nethinde-løsning. Lægen anbefalede mig at stoppe, hvis jeg ikke ville risikere at miste synet – så det gav jo sig selv. I et par år droppede jeg sporten, men jeg er en rastløs natur og har behov for at være aktiv. Heldigvis fandt jeg cross fit, hvor jeg nu træner rimelig meget. Det er bedst for min omgangskreds 🙂

Har du et godt råd her under Corona?

Det er super fint, at mange er begyndt at gå daglige ture, og at der er gået sport i at gå langt. Men man skal passe på, at det ikke bliver sovepude, så man tænker, at man ikke behøver at dyrke anden sport. Hvis du vil holde din form i orden, så skal du nemlig op og have høj puls mindst tre gange om ugen. Og det får du forhåbentlig ikke at en gåtur.

Har du et godt råd til de, der skal til at starte op med sport efter Coronapausen?

Ja, husk at starte stille og roligt op og vær konservativ med din progression. Mange er i virkelig dårlig form lige nu, og forsøg har vist, at vi mister muskelmasse med foruroligende hast, når vi holder op med at være aktive. Det er bedre at gå lidt for langsomt frem end at ende med en skade, som risikerer at sætte dig endnu længere tilbage.