Søg

Basketball

Enten hedder det knæ-operation på mandag, eller også er det Dorte fra Proalign. Det sagde min ergoterapeut, og jeg er så glad for at jeg valgte Dorte. I 5 år havde jeg gået hos andre fysioterapeuter uden resultat. Nu er jeg klar til at blive sluppet løs på gaderne med løb igen. Er såååå lykkelig for, at det lykkedes!

– Sussie Fobian Kruuse, Tidligere elite basketballspiller

BASKETBALL SKADER

Basketball skader inddeles typisk i to kategorier: Akutte skader og overbelastningsskader.  Vi ser flest skader i underekstremiteterne (hofte, knæ, ankel), der repræsenterer 62 % af de samlede skader indenfor sportsgrenen. Vi ser dog også skader i ryggen samt overekstremiteten (skulder, albue, hånd). Der ses også flest akutte skader i underekstremiteten, hvor risikoraten ligger på 6-14 skader pr. 1.000 spillede timer (Drakos, M. et al, 2010).

TYPISKE SKADER I BASKETBALL

Ifølge et studie fra The National Athletic Trainers’ Association (NATA) udført på basketballspillere i gymnasiet blev nedenstående skader rapporteret som værende de hyppigste indenfor sportsgrenen:

  • 42% af de samlede skader opstod i anklen eller foden
  • 11% af de samlede skader opstod i hoften eller forlåret
  •  9% af de samlede skader opstod i knæene (patellofemorale smerter, forreste korsbånd, meniskskader)
  • Forstuvninger var generelt den hyppigste skade (43%)
  • Generelle traumer (f.eks. knoglebrud) var den næsthyppigste skadestype (22%)
  • 60% af alle skaderne skyldtes manglende eller utilstrækkelig opvarmning inden træning
  • 59% af de skader, der opstod under kamp indtraf efter halvleg, hvilket indikerer, at træthed i musklerne er en disponerende skadesfaktor
BEHANDLING HOS PROALIGN

Klinikkens fysioterapeuter har stor erfaring indenfor genoptræning, træningsvejledning og skadesforebyggelse i forbindelse med basketball skader. Vores fokus er at sikre, at spilleren gradvist og sikkert kan vende tilbage til sit ønskede præstations- og deltagelsesniveau.

Vi sammensætter et individuelt tilrettelagt forløb med fokus på udholdenhed, opbygning og vedligeholdelse af stabilitet og styrke i muskelcore samt balance- og stabilitetstræning.

Kilder:

  • Brukner & Kahn (2017): ”Clinical Sports Medicine, 5th edition”
  • Drakos, M. et al, (2010): ”Injury in the National Basketball Association”